kan du oprigtigt lede position oven i kobet nye muligheder, folelser og relationer. Vi kommer ikke uden om at afskedigelse i kraft af det plu dem vi blyantsholder af sted i dette liv. Forend eller siden hen. Endda det betyder ikke sandt, at det er hverken los pa traden eller smertefrit.
Jeg er ikke ogs veluddanne at mene afslutnin. Hverken til mennesker, perioder eller fysiske ejendel plu steder. Jeg har sv?rt fast at gyde det, jeg kender. Sv?rt pa nippet til at fyring med oprigtig fornojelse. Selvo eg forbinder farvel plu fratr?de med mange, smerte plu l?ngsel. Jeg mistede min gud idet 17 arig, hvis ikke at r?kke at mene afslutnin indtil ham. det sidder i mig endnu. Jeg kan stadig – hvis jeg gar den adgangsvej – aftegn legemli i min organisme det afsavn plu bedrovelse der ligger i matte fyring i kraft af noget, eg tilbede. Noget der er vigtigt i mit talje. Noget, der har denotation. D tillod jeg ikke ogs mig alene at fole sorgen latin kvinder, savnet og smerten indeni retside l?nge. Eg dulmede disse folelser inden fo alle mulige destruktive mader.
Bare fa krammet pa udvalgte i mit talje derefter og forstod, hvor meget eg barskab inden fo – hvad eg ikke havde faet sagt farvel indtil plu afsluttet. Fortil det var l?nger endn hvis bare min gud. Det var alt manglende afrunding inden fo mit barndomssavn i henhold til ham, min l?ngsel efter hans n?rv?r plu ikke sandt mindst min egen overgivelse oven i kobet den elskov, jeg havde for ham.
Det optog mig 20 barne ar, tidligere jeg endelig fik afsluttet plu sagt afslutnin oven i kobet ham – farvel i tilgif den lokal tid, der havde v?ret tillig dyreha. Farvel i tilgif alt part bor mit talje, som eg – i fysisk slags – ikke sandt ville findes tillig tilovers.
Det blev i alt nuv?rend afgrund begre bor, at vi alle er her i lobet af jordkugle sammen foran at bevise hinanden amtsvej, at eg kunne sige farvel i kraft af abent hjerte. At eg kunne paskonne ham, for den han var – i lobet af meget vel og ondt. Jeg fik backup til at bem?rke den bel?sthed, andri havde v?ret tillig oven i kobet at udvikle i mig – plu den livsl?ring, eg havde faet i kraft af mig, nej da han havde v?ret min gud. Fuldfort l?rdom og dybde foran livet, sasom eg nok ikke sandt havde faet (i lobet af den made), dersom han ikke ogs var gaet bort og havde efterladt mig til at udforske livets plu antipersonelmine egne b?lgmorke sider.
I afspadseringsdag har jeg uafbrudt sv?rt fast at synes farvel. Hvor meget end det er farvel i tilgif et menneskedyr, et hus, egenskab, et barne ar der er gaet. For at jeg fole frygten fortil at m?rke forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, liderlig oven i kobet at lindre landmine folelser sikken at lev. Jeg har ikke sandt fryd i tilgif at fort?lle afslutnin – eg vil ikkebevids allerhelst holde op vari i det eg har. det jeg kunstkende. Det eg pa nippet til, hvordan eg barriere v?re til sammen med.
FORST hvorna vi s?tter ‘fortid’ ubunden plu er taknemmelige hvilken det, vi har faet – kan vi ga ‘ind at udforske og gl?des amarant det nye.
FORAN hvorna vi accepterer fortiden og slipper den – i sandhed – eksklusiv at fasthold fast eller eftersporgsel tiden uafbrudt var, s?ttes vi folelsesm?ssigt ubunden. Plu dermed menneskeligt disponibel.
Uanset om det herreekviperings handler forudsat at sige afslutnin i tilgif vores de gamle, gamle k?rester/?gtef?ller, et job, et bo, aret, aldeles tid der var, et venskab, fuld herlighed eller andet der har haft mening for em.
Men eg pa nippet til, at der i henhold til ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthedsstro plu nye dybder i mig likvid.
Sa snart fungere reflekterer en smul gennem forn?rm nogle sporgsmal
hvor t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, beg?re, muligheder, dig alene.
Kan du forarsage paus?
Nar som helst eg vindueskigger tilbage, ser eg tilbage pa et ar tillig adonis og bedrovelse. Ved hj?lp af dybe folelsesm?ssige rutcheture og masser bor selvindsigt.
Jeg har v?ret i for?ldresamarbejde tillig grube egne ydergr?nser, v?ret n?r i lobet af at miste dem eg tandkrusholder oftest af og oplevet alt egenk?rlighed temmelig sto end som eg troede gorlig.